Solvarme

Solvarme

Et solvarmeanlæg leverer omkring 2/3 af en families varme vand på årsbasis – om sommeren hele forbruget. Det betyder, at oliefyret faktisk kan slukkes hele sommeren. Ligeledes kan solvarmeanlægget bruges som supplement til central varme.

Et solvarmeanlæg er et kvalitetsprodukt, som fungerer upåklageligt i mange år med en forventet levetid på op til 20 år. Solvarmeanlæg til villa kan inddeles i 2 grupper:

  • Opvarmning af brugsvand
  • Opvarmning af brugsvand og rumvarme

Begge anlægstyper kan kombineres med oliefyr, naturgas, elvarme, varmepumper, fjernvarme og biobrændsler (brændeovn, træflis og halmfyr).

Individuel tilpasning
Solfangermoduler til villa og erhverv kan leveres i forskellige størrelser, hvilket muliggør sammensætning af et solvarmeanlæg, der passer til netop Deres ønsker.